Hej læsere.
Vil lige skrive lidt om mig selv, så er du klar?
Jeg hedder Stine, og er 13 år, jeg er født d. 20/02-2000. kl. 20:00. Jeg har 6 søskende. MEN, det er ikke dem alle der er helt ligesom os andre. Jeg har 3 handicappet søskende, Simon, Danni og Milla. Jeg vil forklare lidt længere nede hvad det er de fejler. Jeg har også en storebror, på snart 16. Han hedder Hans Aron, men det er ikke ret tit jeg ser ham, fordi han bor nemlig på Færøerne. Så jeg ser ham kun 3-4 gange om året. Det er lidt trist, men holder stadig kontakten med ham over skype og andet. Mine forældre de er skilte, jeg ser ikke min far særlig tit, der han har brugt vold imod mig. Men han bor i Horsens. Som i nok har regnet ud, så bor jeg hjemme hos min mor, med næsten alle mine dejlige søskende. Jeg har også to dejlige søstre, Kathe og Julie, de kan til tider godt være virkelige trælse, men på andre punkter er de bare dejlig. De betyder ALT!
Nå, men nu lidt mere om mig. Jeg bor i en ikke ret så stor by ved navn Ølholm, det ligger tæt ved Vejle. Jeg har ikke boet der altid, jeg flyttede her til sidste år i maj. Jeg har en helt fantastisk familie, men dog har jeg mistet et par stykker "sejeste" in the world. Men så her d. 03 oktober 2008, valgte han at tage sit eget liv, jeg kan huske alt derfra, selvom jeg kun var 8. Han valgte at hænge sig selv, fordi min bedstemor ikke ville mere, hun havde fundet en anden. Jeg var rigtig ked af det, græd mig selv i søvne, kunne ikke stoppe igen. Men nu er alt godt igen, min bedstemor er flyttet til Herning, desværre ret langt herfra, hun har fået sig en ny mand, Freddie, som er virkelig sød og rar, ligesom en rigtig bedstefar, men alligevel er det ikke det samme. Så på min fars side af familien, havde jeg også en bedstemor, men hun døde desværre også her for et par år siden, hende holdte jeg også vildt meget af, hun døde fordi hun spiste for meget, hun var for tyk.- Jeg ved ikke helt hvad jeg mere skal fortælle? Hvis du har mere du vil spørge mig om. Kan du kontakte mig på min e-mail: Stineslange@hotmail.dk
-Det var så lidt om mig.
Her er lidt om nogle af mine søskende:
Dengang jeg var 7 år fik jeg en lillebror ved navn Simon. Vi troede at Simon han var en helt andmindelig dreng, hvis man kan kalde det sådan. Nogle måneder efter viste det sig så at Simon han havde elepsi/epelepsi, den sygdom er en sygdom som alle mennesker kan blive ramt af, og Simon han var så en af de uheldige udvalgte. Mine forældre ringede 112, mig og mine to søskende var jo helt ude af den, vi forstod ikke hvad der skulle ske, min lillesøster var 5 år dengang og min anden lillesøster var kun 2 år. Men alligevel mig og min lillesøster "Kathe" Kunne godt forstå at min mor sikkert skulle være indlagt på sygehuset i et stykke tid. Min bedstemor og bedstefar de skyndte sig over og passe os, klokken den var 02:15 om natten, jeg skyndte mig tage overtøj på og gik ud og fulgte med i hvad ambulance folkene de lavede ved min lillebror, jeg stod selvfølgelig med tårenen trillende ned af mine kinder. Jeg begyndte at græde mere og mere, der mine forældre de så kørte sammen med ambulancen var jeg knust, min bedstemor og bedstefar de trøstede mig så godt som de nu kunne. Jeg gik ind på sofaen og puttede mig, men kunne slet ikke falde i søvn. Jeg lå bare og kiggede ud i den blå luft, men tårerne i øjnene. Dagen efter hvor jeg ikke havde fået lukket et øje. Ringede mine forældre for at fortælle hvad der var sket. De sagde at Simon han havde fået eleptiske andfald og han havde fået epelipsi. De forklarede mig og Kathe hvad epelipsi det var. De forklarede at det var hvor man fik kramper i hele kroppen, på en gang, men det vidste sig så også han havde andre sygdomme, der var meget slemme. Han havde hjerne skade og mikrosefeli (Staves?) Til de folk der ikke ved hvad det er, så er det hvor ens hjerne er mindre end den skal være og hvor hjernen ikke tænker som den skal, og så hans muskler de fungerer heller ikke som de skal, så han kan hverken gå eller noget..Heller ikke snakke, men han kan godt smile og græde. Jeg tænkte lidt over det, og sagde til min mor, "Skal han dø?". Jeg sagde det med skræk i øjnene, min mor svarede "Nej, lille skat, bare rolig!" Jeg blev helt lettede over at få det at vide. Mine forældre kom først hjem en uge efter. Der de kom hjem med lille Simon, blev jeg glad jeg blev så glad at jeg fik tårer i øjnene igen. Og ikke nok med det, så havde de en overraskelse med, de havde en hund med, den skulle hedde "Duddi". Vi fik også 500 kr, af vores forældre og så to vi ind til Kolding storcenter og shoppe. Vi havde fået humøret lidt op og gik ikke og tænkte så meget over det længere, men så efter nogle måneder fik vi at vide at vi skulle flytte pga. Simon han skulle sidde i kørestol, og der hvor vi boede dengang var der trapper. Jeg sagde ikke noget til det i starten, men så kunne tårerne ikke holdes tilbage jeg begyndte at græde endnu en gang. Det endte så med t et år efter flyttede vi, nu var jeg blevet lidt ældre og forstod lidt mere. Min lillebror han var også begyndt i aflastning, hvor han skulle være hver anden uge.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
En dag var vi på vej til Århus for at hente Simon i aflastning, fik vi at vide at min mor var gravid igen, jeg tænkte lidt "Åh nej, men alligevel var jeg ret glad" Min mor blev tykkere og tykkere og tiden var ved at være inde. Vi havde fået at vide at det var en frisk dreng. Han skulle hedde Danni, jeg var lige blevet 9 år. Men så igen nogle måneder senere, skete der det samme for Danni han gik i eleptiske andfald, mine forældre ringede 112 igen. Men Danni havde det på en anderledes måde. Han havde grædt i flere måneder og havde været syg lige op til. Han var helt slap i kroppen der det hele skete. Jeg brød sammen af tårer igen. Mine forældre ringede rundt for at give de nærmeste besked og denne gang var det min farmor og farfar der kom og passede os. Den her gang var det bare om dagen og ikke om natten. Jeg kom ikke i skole dagen efter fordi at jeg var så ked af det. Og dengang jeg kom i skole igen gik jeg også og græd. Mine forældre og Danni kom så hjem igen, og meldingen lød sådan her, "Danni fejler det samme som Simon, der er ikke så meget at gøre" Jeg brød sammen af tårer, engang til. Kunne også se på min mor at hun græd, hun skjulte det bare godt. Men det endte så også med at Danni skulle have kørestol, men denne her gang skulle vi så heldigvis blive boende. Danni og Simon skulle så til at starte i en ny børnehave inde i Horsens, som er for handicappet børn, og der inde har de det fantastisk, de har alle de hjælpemidler som de har brug for, og Simon og Danni går også i den samme aflastning.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Så for ca. et år sidden fik vi at vide igen igen, at min mor var gravid. Det var så en pige den her gang. Hun blev født d. 18/7-2012, det vil sige for ikke ret lang tid sidden. Og hun er kun 5 måneder gammel, hun fik så de samme andfald som Simon og Danni, nu ligger hun så inde på Kolding børne afdeling og er ved at blive undersøgt, om hun har det samme som dem, men en ting der er sikkert, Hun har epelipsi. Håber hende held og lykke, og tak fordi i vil læse min historie. Sidder lige nu og græder fordi det bare ikke må ske igen. Håber det bedste for hende. <3 (Det jeg lige har skrevet her, det er ved at være 2 måneder siden.)
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mikrosefeli, som jeg skrev om tideligere, er en meget sjælden sygdom der er kun få personer der er blevet ramt af den. Og så er det da typisk lige mine to brødre og sin mindste lillesøster der bliver ramt, og måske og min lillesøster. Er helt ude af den, er færdig af gråd! :'(
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ja, som ´jeg også har skrevet, så er det et stykke tid siden at jeg har skrevet det der. Jeg har fået det meget bedre med det nu. Jeg er ved at være van til det nu. Men syntes bare lige i skulle høre hvad de fejler.
